DANSK økologisk mørk maltmel, 3,5 kg
Endnu et unikt produkt fra Aurion nemlig DANSK økologisk maltmel lavet af dansk byg. Byggen er dyrket og maltet af Thy Whisky. Mørk maltmel er en enzyminaktiv maltmel dvs. den giver farve og smag til brødet, men påvirker ikke bageprocessen.
Uundværligt, når du bager rugbrød.
Om virksomheden
Kornnørderne i Vendsyssel Aurion blev grundlagt i 1974 og er Danmarks første økologiske og biodynamiske mølleri. Historien om Aurion handler om innovativ drivkraft forankret i et værdigrundlag med udgangspunkt i balancen mellem natur og menneske. Kornet er dyrket af danske økologiske og biodynamiske avlere og formalet på stenkværne, og Aurion har Nordens største kornsortiment. Aurion har gennem alle årene holdt den økologiske fane højt: der produceres 100% naturligt uden at anvende tilsætnings- eller hjælpestoffer i produktionen, og Aurion stiller krav til avlerne, som rækker udover de gængse retningslinjer for økologiske landmænd om statskontrolleret økologisk og biodynamisk dyrkning. Ingen af Aurions avlere anvender konventionel gødning. På intet tidspunkt er kornnørderne gået på kompromis med værdierne i virksomheden og med kvaliteten af produkterne, og den dag i dag er mottoet ”vi springer over, hvor kornet er højest”.
Se mere om AurionBook din gratis billet I dag
Book din gratis billet allerede i dag og glæd dig til en inspirerende dag, hvor passion for gastronomi og velsmagende mad er i højsædet.
18. SEPTEMBER 2024 | 09:00 - 18:00
BRØNDBYHALLEN
Find vej
Brøndbyhallen ligger tæt på Holbækmotorvejen nr. 21, Motorvejen Motorring 3 samt Søndre Ringvej O3.
Holbækmotorvejen: Fra afkørsel 2 – Brøndbyvester tager det ca. 4 min. at køre til Brøndby Hallen
Motorring 3: Kør af Motorring 3 ind på Holbækmotorvejen og tag herefter afkørsel 2 – Brøndbyvester. Følg herefter vejledningen ovenfor.
Søndre Ringvej: Ved afkørsel fra Søndre Ringvej O3 af Park Allé tager det ca. 7 min.
Det er også nemt at komme til Brøndbyhallen med bus. Buslinjerne 13, 166 samt hurtigbus 500S kører alle til Brøndbyhallen, hvor stoppestedet hedder ”Brøndbyhallen”.