
Frumenta Mie flour
En grunddej – masser af muligheder. Kun fantasien sætter grænser. Denne dej har en ekstrem strækbarhed, og giver et perfekt resultat hver gang.
Dejen holder i 5 dage på køl, og har fortsat samme egenskaber. Denne dej fungerer som en grunddej, som blandt andet kan bruges til pitabrød, naan eller fladbrød.
Ingredienser
10.000 g Frumenta Mie (142210)
100 g Olie
50 g Gær
200 g Salt
6000 g Vand
Sådan gør du
Fremgangsmåde: Hæld alle ingredienser i på en gang, men hold salten tilbage. Kør dejen sammen ved laveste hastighed og skru gradvist op i farten.
Æltetid: Ca. 10 – 15 minutter eller indtil dejen er 26 – 28 °C. Salten tilsættes når der mangler ca. 2 minutter af æltetiden og dejen æltes færdig.
Dejtemperatur: 26 – 28 °C.
Liggetid: Dejen afvejes i dejstykker af 200 g. Virkes op og stilles til hævning i 55 – 60 minutter ved 20 – 22 °C. Derefter stilles dejen på køl tildækket.
Friskbagte pitabrød på grunddej
Dejen vejes af i lige store stykker
Formes til ønskede størrelse pita.
Lad dem hvile 10 min. på bagepladen, inden de afbages.
Bages ved meget høj varme enten i pizzaovn eller i normal ovn. Ved 275 °C. Pitaerne får en god luftig og velsmagende krumme.
Naan eller fladbrød
Man kan lave de klassiske, hvor man pensler med:
Olie & Nigellafrø (Jomfru i det grønne).
Hvidløgsolie.
Man kan også sætte sit eget touch på fladbrødene med:
Pestoer.
Olie & flagesalt.
Flagesalt & rosmarin.
Hjemmelavet chiliolie.
Sesam & blå kornblomst Bages ved meget høj varme enten i pizzaovn eller i normal ovn ved 275 °C.
Om virksomheden
Lantmännen Cerealia er den største leverandør af mel- og kornbaserede produkter til bagerier, grossister og fødevareindustrien i Norden. Vi leverer fødevarer til offentlige og kommercielle professionelle kunder – f.eks. restauranter, skolekøkkener og hoteller – og gør dem i stand til at tilberede velsmagende og nærende måltider.
Se mere om Lantmännen CerealiaBook din gratis billet I dag
Book din gratis billet allerede i dag og glæd dig til en inspirerende dag, hvor passion for gastronomi og velsmagende mad er i højsædet.
18. SEPTEMBER 2024 | 09:00 - 18:00
BRØNDBYHALLEN

Find vej
Brøndbyhallen ligger tæt på Holbækmotorvejen nr. 21, Motorvejen Motorring 3 samt Søndre Ringvej O3.
Holbækmotorvejen: Fra afkørsel 2 – Brøndbyvester tager det ca. 4 min. at køre til Brøndby Hallen
Motorring 3: Kør af Motorring 3 ind på Holbækmotorvejen og tag herefter afkørsel 2 – Brøndbyvester. Følg herefter vejledningen ovenfor.
Søndre Ringvej: Ved afkørsel fra Søndre Ringvej O3 af Park Allé tager det ca. 7 min.
Det er også nemt at komme til Brøndbyhallen med bus. Buslinjerne 13, 166 samt hurtigbus 500S kører alle til Brøndbyhallen, hvor stoppestedet hedder ”Brøndbyhallen”.